Jeg er en kvinde på 36 år, der har været sammen med min mand i 12 år, og vi har to børn.
Vores sexliv har selvfølgelig kørt op og ned igennem tiden, men jeg har udviklet mig meget de sidste år på alle områder, også seksuelt. Jeg har stor lyst til sex med andre, trekanter, klubber og en masse andet. Jeg er vist det, man kan kalde eksperimenterende.
Vi har selvfølgelig talt om dette, men min mand har slet ikke samme ønsker som jeg, og det har jeg respekteret. Men jeg føler, at jeg mister en del af mig selv ved at undertrykke mine lyster. Det fylder efterhånden rigtig meget i mine tanker.
Jeg keder mig i vores sexliv, har svært ved at tænde på min mand og fantaserer om andre.
Min mand og jeg har et almindeligt sexliv, bruger lidt legetøj og den slags, men jeg er slet ikke mættet, og jeg har altid en flad fornemmelse, når det er overstået.
Selv om lysten til min mand er væk, dyrker vi stadig sex, jeg bliver tændt ved at tænke på andre.
Jeg overvejer, om det er nu, jeg skal gå, eller om jeg kan fortsætte med at lægge låg på mine lyster. Men visner jeg så mere og mere?
Min mand siger, at han er i tvivl, om jeg stadig elsker ham. For at være ærlig er jeg også selv i tvivl, om følelserne er der, eller om det bare er trygheden ved det kendte, der får mig til at blive.
Hvad tænker du?

Question

Jeg er en kvinde på 36 år, der har været sammen med min mand i 12 år, og vi har to børn.

Vores sexliv har selvfølgelig kørt op og ned igennem tiden, men jeg har udviklet mig meget de sidste år på alle områder, også seksuelt. Jeg har stor lyst til sex med andre, trekanter, klubber og en masse andet. Jeg er vist det, man kan kalde eksperimenterende.

Vi har selvfølgelig talt om dette, men min mand har slet ikke samme ønsker som jeg, og det har jeg respekteret. Men jeg føler, at jeg mister en del af mig selv ved at undertrykke mine lyster. Det fylder efterhånden rigtig meget i mine tanker.

Jeg keder mig i vores sexliv, har svært ved at tænde på min mand og fantaserer om andre.

Min mand og jeg har et almindeligt sexliv, bruger lidt legetøj og den slags, men jeg er slet ikke mættet, og jeg har altid en flad fornemmelse, når det er overstået.

Selv om lysten til min mand er væk, dyrker vi stadig sex, jeg bliver tændt ved at tænke på andre.

Jeg overvejer, om det er nu, jeg skal gå, eller om jeg kan fortsætte med at lægge låg på mine lyster. Men visner jeg så mere og mere?

Min mand siger, at han er i tvivl, om jeg stadig elsker ham. For at være ærlig er jeg også selv i tvivl, om følelserne er der, eller om det bare er trygheden ved det kendte, der får mig til at blive.

Hvad tænker du?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Det er et alvorligt problem i jeres sexliv, og der er ingen nem løsning på det.

Dine seksuelle frustrationer fylder mere og mere, og det er et behov, du ikke kan skubbe til side. Derfor er den nuværende situation uholdbar, og med tiden vil den være ødelæggende for jeres forhold.

Hverken din mand eller du er gal på den, men anerkender begge, at I er forskellige steder rent lystmæssigt. Men det er utroligt svært for mig at råde ved sådan et alvorligt problem ud fra et brev, hvor kun den ene part kommer til orde.

Det handler i høj grad om at kommunikere jeres behov og forventninger til hinanden på en ordentlig måde, hvis I vil redde jeres forhold.

Vi er meget sårbare, når det handler om vores seksualitet og det er nemt at komme op at skændes om og dermed skabe (mere) afstand til hinanden.

Men der er nogle ting, som du og din mand bliver nødt til at afklare: Hvor tilfreds er din mand med jeres sexliv? Er der en reel mulighed for, at I kan udvikle jer sammen? Ville han evt. kunne acceptere, at du udlevede nogle af dine lyster i en klub – med eller uden hans deltagelse? Og er du selv helt på det rene med, hvad du ønsker for fremtiden?

Du skriver selv, at du har fornemmelsen af, at hvis du fortsætter med at gå på kompromis, vil du visne.

I denne situation er der ikke nogen vej udenom: I bliver nødt til at tale om tingene. Uanset hvor svært det er.

Tag evt. en terapeut til hjælp. Problemet forsvinder ikke af sig selv, har du jo allerede erfaret. Og jo længere tid, der går, desto mere frustrerende vil det blive, for både dig og din mand.

Jeg håber, I får løst problemet.

36-årig kvinde: Jeg keder mig med min mand

Hej Helle

Kvinde på 26 år: Jeg har mistet min sexlyst

Kære Marie

Flere svar

Jeg kan ikke få børn på naturlig vis

Mænd bliver hurtigere forelskede

Nogle gange græder jeg efter sex. Er det normalt?

Elskerinden til brevkassen: Skal jeg vente på ham?

Efter 6 år med samme mand har jeg svært ved at være intim med ham

Jeg føler mig fanget i vores hjem

Jeg har kysset med min kollega: Skal jeg sige det til min mand?

Storbypige har mødt en stille type: Jeg tror, min fortid skræmmer ham

Mest læste

Den sidste ferie med os alle

Jeg skjulte mit misbrug

Seks måder at røbe en narcissist på

Ammet til live af betjent

Camillas datter blev seks år